Kræver et anneks byggetilladelse?

Et anneks som dette defineres som et “isoleret udhus”. Dermed er det i kategori med carporte, garager og overdækninger. Hvis du kan bygge dit anneks UDEN at komme op over 50 m2 “småbygninger” i alt på din matrikel, kræver annekset IKKE byggetilladelse. Men hvis det samlede areal af carport, udhuse, anneks og overdækninger overskrider 50 m2 når du bygger annekset, så skal du søge byggetilladelse først. Det kan du bruge vores tegninger til. Kontakt din lokale kommune hvis du er i tvivl, eller spørg os til råds. (PS Hvis der gælder en lokalplan for dit område kan andre regler være gældende).

Hvad kan et anneks bruges til?

Anneks er et ekstra værelse til mange formål. Brug annekset til fx:

  • Hjemmearbejdsplads eller kontor hvis du er selvstændig.
  • Hobbyrum og aktivitetsrum.
  • Gæsteværelse.
  • Multirum.
  • Kreativt rum eller legeværelse.
  • Og meget mere…

Brug annekset i forbindelse med dit enfamiliehus, feriehus eller haveforeningshus.

Hvem står bag Anneks.dk?

Det er ARKINAUT Arkitekt- og Byggerådgivning ApS som ejer og driver Anneks.dk. Se mere om os på ARKINAUT.dk.

Kan man ikke bare selv få jeres anneks bygget uden jeres tegninger?

Nej, det viste anneks er designmæssigt beskyttet imod ulovlig kopiering og opførelse via lov om ophavsret, så det ville være ulovligt. Når du køber byggetegningerne hos os medfølger retten til at opføre et enkelt anneks. På den måde sikrer vi, at du får den kvalitet vi synes annekset og du fortjener.

Hvad indeholder byggetegningerne fra Anneks.dk?

Byggetegningerne indeholder alle de informationer som en tømrermester skal bruge, for at kunne give dig en fast pris på at bygge annekset, og rent faktisk bygge det efter tegningerne. Disse målsatte og målfaste tegninger er inkluderet i byggetegningerne:

  • Plantegning mål 1:50
  • Fire facadetegninger mål 1:50
  • Snittegning mål 1:50
  • Nødevendige samlingsdetaljer mål 1:5
  • Materialebeskrivelser påført tegningerne.

Desuden medfølger retten til at opføre et enkelt eksemplar af annekset. Ønsker du at bygge mere end et anneks, kontakt os, så laver vi en god aftale om det.

Kan I også hjælpe med andre annekser end jeres basismodel?

Ja, kontakt os og hør nærmere.

Hvem har ansvaret for udførelsen af annekset hvis der bagefter viser sig at være fejl eller mangler?

Tømrermesteren (som du har lavet en aftale med) har ansvaret for udførelsen af annekset, det vil sige både materialerne og den håndværksmæssige udførelse.

Såfremt fejl og mangler kan føres tilbage til mangelfulde tegninger påhviler det ansvar Anneks.dk, nærmere bestemt Arkinaut Arkitekt- og Byggerådgivning Aps. Arkinaut har en professionel rådgiveransvarsforsikring.

Har du andre spørgsmål skal du ikke tøve med at kontakte os. Brug gerne formularen her:

Spørg os

Har du et spørgsmål til os? Skriv her, så svarer vi i løbet af 1-2 dage.

Bliv ringet op