Isoleret anneks – klar til helårs brug

Dette anneks er isoleret og designet som et “arketypisk” hus, gode proportioner og 45 gr. sadeltag. Sort tagpaptag med listedækning og sort (vedligeholdelses-nem) træbeklædning. Derfor passer annekset ind de fleste steder.

Sådan ser vores anneks ud

 

Basis info

Annekset er isoleret så du kan bruge det hele året. Annekset udføres med hems, terrasse, udhæng til den ene gavl og solafskærmning af vandrette trælameller. Farvevalget er både klassisk og moderne: Sort og hvid. Højden er ikke over 5 m, så annekset passer også i sommerhusområder. Annekset er forsynet med el-udtag, så du skal blot montere en el-radiator eller varmepumpe som opvarmning. Glasdør/ovenlys kan også placeres i den anden facade hvis det passer bedre til din grund.

  • Indvendige mål 3,2 x 4,6 m. Udvendige mål 3,8 x 5,7 m.
  • Hems til mange formål.
  • Dejligt lysindfald og højt til loftet.
  • Velisoleret og klar til helårsbrug.
  • Udluftningsventiler sikrer godt indeklima.
  • Kan placeres mindst 2,5 m fra naboskel (mindst 5,0 m i sommerhusområder).
  • Regnvand fra tagnedløb kan kobles på faskine.

Synlige materialer i vores anneks

  • Facader: Vandret beklædning af Superwood, sorte brædder. Inderside væg ved terrasse: Hvide brædder.
  • Tag: Tagpap med listedækning.
  • Tagrender og -nedløb: Sort metal.
  • Gulv: Solidt og flot fyrretræ plankegulv.
  • Vægge: Gipsplader med OSB-plader bagved (sikrer stabilitet i annekset og er godt at skrue ting fast i).
  • Loft: Som vægge.
  • Ovenlysvindue: Oplukkeligt Velux-vindue.
  • Facadevinduer og -døre: To terrassedøre, faste glaspartier og oplukkeligt vindue – samt særlig ventilationslem til frisk luft.
  • El-installationer: Stikkontakter og lampeudtag i loft og under hems. Udvendigt placeret tilkobling. Dine håndværkere skal trække strøm fra dit hus til annekset, evt. via nedgravet kabel.
  • Terrasse: Trykimprægnerede terrassebrædder.
  • Opvarmning: Vælg el-radiatorer eller luft-til-luft varmepumpe.

Skjulte konstruktioner

  • Gulvopbygning: Træbjælker, nedefter beklædt med vindplade, dernæst isolering, dampspærre, gulvbelægning.
  • Vægopbygning: Træstolper, udefter beklædt med vindgips, afstandslister og brædder. Isolering. Indefter dampspærre, OSB-plader og gipsplader.
  • Tagopbygning: Samme princip som vægge. Udefter dog med ventileret hulrum, tagbrædder og tagpap.
  • Fundamenter: Punktfundamenter ført til normal funderingsdybde.
  • Afløb fra tagvand: Tagnedløb afsluttes umiddelbart over terrænniveau med et lille “svaj” på røret og et stendræn i terræn.

Du skal være opmærksom på, at vi forudsætter, at der er almindelig bæredygtig grund i normal funderingsdybde på din grund. Er du i tvivl om dette er tilfældet, bør du få udført en geoteknisk undersøgelse af jordbundens bæreevne, så annekset ikke får revner fordi jorden er blød.

Sådan får du et anneks, læs her…