Placering af annekset

Når du skal placere annekset på din grund, er der en række forhold der kan påvirke valget:

  • Afstandskrav: For det første skal du jo overholde afstandskravene (Hvilke regler skal et anneks overholde? Ved enfamiliehuseVed sommerhuse).
  • Adgang fra eksisterende hus: Hvordan skal sammenhængen mellem det eksisterende hus og annekset være? Er det godt med lang eller kort afstand? Hvor langt ønsker du at gå udendørs?
  • Solen: Hvilken placering og orientering af vinduer er bedst i forhold til solens gang? Ønsker du sydsol ind i annekset, eller tværtimod det mere neutrale sollys fra nord, fx fordi du skal male i rummet?
  • Haven: Annekset vil som bygning være med til at definere uderummene i haven på en ny måde. Der kan skabes nye læmuligheder og udendørs hyggekroge. Eller annekset kan åbne sig mod haven.
  • Kloakbrønde: På et mere praktisk niveau bør du undersøge, om der er kloakledninger eller -brønde der hvor du planlægger annekset. Kloak kan flyttes, men det er relativt dyrt, og det kan du så spare, hvis du rykker annekset. Omvendt kan man sige, at hvis du skal have wc eller køkken i annekset, vil det være en fordel at nærmeste kloakledning ikke er alt for langt væk, netop for at spare opgravning og kloakarbejde.